
Fattigdom handler også om økonomi

Man kan altid hævde, at fattigdommen er for stor i Danmark. Omvendt mener borgerligheden og langt hen ad vejen pressen, at fattigdom i praksis er udryddet her i landet og der for ikke er værd. at beskæftige sig med.
Tilmed ligger der en anklage rettet mod de fattige og deres børn: De er selv ude om det. Skulderbladet vil systematisk og sagligt, både på basis af videnskab og reportage, belyse fattigdom. Fattigdom i Danmark har mange ansigter: afsavn, fejlernæring, dårlige boligforhold, mangel på hensigtsmæssig beklædning, dårlige muligheder for at deltage i foreningslivet, ubehandlede tænder, sygdomme.
Vi vil belyse og oplyse om det hele. Virkeligheden får altid en chance.