
Venstrefløjens magasin er i støbeskeen + basismateriale
Et kommende blad for den brede venstrefløj

Vi er nogle, der længe har været irriterede over, at pressens emnevalg, væsentlighedskriterier og holdninger er borgerlige og konforme. Man kan sige det sådan, at der i helhedsbilledet mangler nogle brikker, nogle lige så troværdige og væsentlige billeder fra hverdagen og virkeligheden som de, der allerede vises. Pressen er, mener vi, præget af en lemminge-effekt.
Når det handler om brugen af eksperter, der er taget voldsomt til i coronatiden, så er der måske ikke så meget at sige. De to eneste “smagsdommere” der af og til dukker op i pressen, er historikeren Claus Bryld og Enhedslistens Pelle Dragsted. Tæl, hvor mange gange de er der og sammenlign med de antidemokratiske stjerner som Kasper Støvring og Asger Aamund. Hvorfor skal vi hele tiden udsættes for Hans Engell, Jarl Cordua med flere? Hvorfor udnævner man nogle få med lidt smag for socialdemokrati til at være “venstreorienterede”, når de har lige så meget føling med venstrefløjen som giraffer på rygsvømning?
Vores ambition er at repræsentere de udeladte synspunkter. Kun døde fisk svømmer med strømmen.
Vi repræsenterer den del af venstrefløjen, der bygger på demokrati som mål, som en kamp for mere demokrati, der vindes gennem valg, agitation, aktivisme uden vold.
Basismaterialer til projektet