Stor bækforel i Donau - vandret billede

Hvad er en avis?

OM skulderbladet

 

 

Hvad er en avis?

af Mikael Hertig 12. januar 2021

 

Et eller andet sted på nettet læste jeg følgende om “avisjournalistik”

 

 

“Hvad er en avis? Det umiddelbare og oplagte svar er, at en avis er en publikation, der udkommer jævnligt og på så neutral (1)  og faktuel (2) vis som mulig rapporterer om aktuelle hændelser (3), der har interesse for en bredere del af befolkningen (4). Med denne definition rammer man bestemt noget af det centrale i avisen”

 

 

Det er indledningen til den noget af forståelse, man åbenbart prøver at bibringe kommende studerende, der bevæger sig ind i journalistfaget. Er det overraskende, rystende på nogen måde?

Ved udviklingen af Skulderbladets magasin-koncept som journalistisk produkt er det oplagt, at der er et oplagt behov for at sprænge de hidtidige rammer for dansk journalistik, set på indholdssiden.

1. Neutralitet eller saglighed?

Kun døde fisk svømmer med strømmen

 

Stor bækforel i Donau - vandret billede

Stør bækforel
Kun døde fisk svømmer med strømmen
 Foto. Unterwasser-Fotografie in der wilden Natur. Mountain Creek Lebensraum

 

 

Skulderbladet får ingen som helst ambition om at ville være neutral. Skulderbladet vil overholde de almindelige presse-etiske principper for saglighed og redelighed. Men det er og bliver noget andet end neutralitet. Der findes ingen neutrale holdninger bortset fra den uendelige ligegyldighed. Nu indeholder citatet ovenfor intet om væsentlighed, og det kan være et tilfælde.

Der findes et andet udtryk, som ofte går igen, når det handler om denne form for neutralitet. Man er “uafhængig”. Skulderbladets redaktion og journalistik bliver uafhængigt af instruktion udefra, men ikke af et politisk orienteret ærinde. Kald det bare socialistisk, drevet af social indignation.

Skulderbladet må og skal vende sig mod den konformitet, neutralitetsbegrebet så intenst lægger op til.  Den snævre sammenhæng mellem værdigrundlag og virkelighedsbeskrivelse overses. Ganske vist vil ordentlig og redelig journalistik  ud fra en hvilket som helst ståsted eller udgangspunkt, give de svar tilbage, som virkeligheden, man spørger ind til, kaster tilbage. Meningen er ikke, at journalistik går ud på at bekræfte ens egne fordomme.

Skulderbladets syn på væsentlighed (læs derom senere) adskiller sig fra mainstream. Videnskabelig metode, svarende til “Behavioralisme” bygger på det syn på samfundsvidenskab, som bygger på Max Weber, Theodore Adorno, Gunnar Myrdal, David Easton og fx. Arnold Brecht.  Her er der altid en uløselig sammenhæng mellem videnskabelig evidens og værdigrundlaget. Viden uden værdigrundlag er ligegyldig. Der er ikke noget objektivt ståsted. Heller ikke for Skulderbladet.

 

2 .Hvad er et faktum?

Et faktum er for Skulderbladet i dette oplæg det samme som et datum, nemlig et svar på et spørgsmål. Lidt mere indviklet skrev David Easton: “Et datum er et aspekt af en teoretisk interesse”. Med ord som “kendsgerning”, “ubestridelig”, videnskabeligt bevist og så videre prøver den traditionelle fremstilling at unddrage sig tvivl og sammenhængen til værdigrundlaget. Det betyder ikke, at der findes fremstillinger af virkeligheden, videnskabelige eller journalistiske, som hæver sig til et niveau, hvor tvivlen må være reduceret til meget lidt. Men viden er skrøbelig. Og ved siden af den ene fremstilling kan der befinde sig en anden, der får beskrivelsen til alligevel at se noget anderledes ud. Navnlig, når der skal prioriteres efter væsentlighed, så må og skal det erkendes, at væsentlighed har mere med værdigrundlag end med væsentlighed at gøre.

Skulderbladet må derfor stedse søge at klargøre sit værdigrundlag, sine prioriteringer og sine valg.

 

3. “Aktuelle hændelser”

Også Skulderbladet skal og vil fortælle historier fra det virkelige liv. Personers møde med det administrative system i Jobcentret eller i forbindelse med anbringelser udenfor hjemmet. Men der skal også være masser af plads til journalistens mareridt: abstrakt refleksion. Der bevæger sig hele tiden nye diskussioner om kendte temaer i den frie debat, som Skulderbladet også vil være med i.

Vi regner med, at en del af det almindelige kriminalstof er dækket af den øvrige presse.

Men de personer, der skriver hos os, er ikke de samme, som genbruges i de andre aviser. De er venstreorienterede.

 

 

4. “En bredere del af befolkningen”

Skulderblader må ikke blive en borgerlig avis. Derfor er den del af befolkningen, magasinet skal henvende sig til,  den blandede befolkning til venstre for Socialdemokratiets midte. På retssikkerhedsdimensionen kommer andre partier, herunder Det  Radikale Venstres segment ind også. I bredeste forstand omfatter Skulderbladets målgruppe mellem 15 og 20 % af den danske befolkning. Kampen for ligelig fordeling, imod fattigdom, også kaldet social indignation, er hovedudgangspunktet.

 

 

5. Sammenligning med det juridiske habilitetsbegreb

Man er i juridisk forstand inhabil, hvis man arbejder ud fra en skjult interesse. Hvis en borgmester vil sælge sine private grunde før andre, så er han inhabil. På papiret handler det om at lave en god byudvikling, men i virkeligheden kan han mistænkes for at ville tjene penge på at sælge sine egne grunde før de andres. Det handler om skjulte dagsordener i forhold til et officielt formål.

På det punkt vil Skulderbladet føle sig forpligtet til altid at gøre ærindet og interessen synlig.

 

 

 

 

Skriv et svar